Hærvejsklyngen
Emner
Etablering af klyngeorganisation, Inddragelse af frivillige, Udvikling af vision og værdier, Borger- og aktørinddragelse, Strategiudvikling
Kunde
Realdania, DGI, Lokale og Anlægsfonden og Vejen Kommune
År
2017-2019
Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har sammen sat fokus landsbyudvikling via samarbejde på tværs af landsbyer. Der er i alt blevet etableret 29 klynger rundt om i landet. Urban Goods har arbejdet med en af dem: Hærvejsklyngen.
Landsbyerne Hovborg, Lindknud, Bække, Gesten og Gjerndrup i Vejen Kommune har som en af de eneste landsbyklynger skabt klyngen nedefra, uden at initiativet kom fra kommunen. Derfor har det også været en ekstra spændende opgave for Urban Goods, at bidrage med at facilitere samarbejdet på tværs af landsbyerne.
Urban Goods' facilitering af samarbejdet på tværs af de fem landsbyer har ført til en rapport med en kortlægning af mulighederne for Hærvejsklyngen. Turisme og bosætning er blevet de to fælles indsatsområder, hvor fokus er på at tiltrække nye tilflyttere til området. For at imødekomme dette har klyngen etableret en Turismegruppe, Bosætningsgruppe og Kommunikationsgruppe med frivillige borgere, som skal have fokus at fremme den fælles ønskede udvikling.
Hent kortlægningsrapporten ved at trykke på ovenstående billede.
Igennem knap to år har vi skabt et meget tæt samarbejde med borgerne i klyngen. Samarbejdet har ført til en ambitiøs klynge, der i dag står strategisk stærkere. Siden strukturreformen i 2007, har landsbyerne i stigende grad følt sig mere og mere alene. Nu finder de sammen i nye organiseringer, hvor eks. Hærvejsklyngen repræsenterer 10% af kommunens befolkning. Det giver dem giver dem et nyt forhandlingsmandat over for kommunen og andre eksterne samarbejdspartnere. Klyngen kender området og de lokale aktører som deres egen bukselomme og kan få ting til at ske. Kommunen og de eksterne partnere har målsætningerne og pengene - sammen kan de løfte en positiv udvikling i landdistriktsområderne.
I dag står klyngen med en helt nytænkt organiseringsform, der både taler ind i den formelle struktur med kommunens landdistriktsudvikling og lokalerådenes rolle, men også har en dynamisk projektorganisering, hvor borgere med engagement og noget på sinde, kan få hjælp til at realisere fælles projekter.
Klyngen har ført til, at de fem landsbyer er gået fra intet samarbejde til, at de nu samarbejder om en fælles vision og strategi for fremtiden.
Hvordan kan vi hjælpe jer?
Hvordan kan vi hjælpe jer?
Urban Goods
Rosenkrantzgade 16
8000 Aarhus C
kontakt@urbangoods.dk
+45 20 77 00 60
© 2023 — Urban Goods ApS