Vores Egn

Udvikling af by- og egnsprofiler samt handlingskatalog

Emner

Udvikling og beskrivelse af egnsprofiler, Udvikling og beskrivelse af handlingskataloger, Strategiudvikling

Kunde

Faaborg-Midtfyn Kommune

År

2015-2016

Being there workshop Forstadsbåndet 011

Opgave

Realdania har, i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet, igangsat initiativet ”På forkant”, hvor 18 udviklingsprojekter arbejder med at udvikle langsigtede strategiplaner, som igangsætter en positiv udvikling, omstilling og tilpasning i kommunerne uden for de større danske byer.

Et af disse projekter foregår i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Urban Goods assisterede kommunen med at udvikle en række egnsprofiler for centrale egne i kommunen i tæt samarbejde med borgerne. 

Resultat

Egnsprofilerne udvikles i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger samt kultur- og uddannelsesinstitutioner. Via samtaler, workshops og på kampagnesiden voresegn.dk er der blevet arbejdet med at få defineret, hvad de tre egne rummer af kvaliteter, muligheder og udfordringer. På baggrund af denne proces, bygges profilerne op af de særlige kendetegn, som hver egn besidder, og de potentialer, som de forskellige egne rummer – alle tre med hver deres vision, værdier og fortælling. 

Profilerne er tænkt som et fælles pejlemærke for borgere, kommuner, foreninger, erhvervsliv, politikere og investorer, så de sammen kan arbejde på at skabe den helt rigtige udvikling i og for Faaborg-Midtfyn Kommune. Profilerne suppleres af et inspirations- og handlingskatalog, som indeholder kort- og langsigtede forslag til initiativer og aktiviteter, der kan hjælpe med at styrke kvaliteterne og realisere potentialerne i egnsprofilerne.

Fremover skal profilerne bruges som et centralt styringsværktøj, der understøtter den kommunale udviklingsstrategi. Urban Goods arbejdede tæt sammen med Center for Politik og Strategi, som er kommunalbestyrelsens og direktionens forlængede arm. Projektet er dog en tværgående indsats for hele kommunens forvaltninger og centre og fokuserer på både erhverv, uddannelse, kultur og fritid, bosætning, beliggenhed og livskvalitet.

egnprofil billede

Hent handlingskataloget for Faaborgegnen ved at trykke på ovenstående billede. 

Hvordan kan vi hjælpe jer?

Har I også brug for at få kortlagt og analyseret et områdets identitet og potentialer på baggrund af en kvalitativ og dybtgående borgerinddragende proces?

Så kontakt Peter Gran Boesen eller Astrid Moth

Hvordan kan vi hjælpe jer?

Har I også brug for at få kortlagt og analyseret et områdets identitet og potentialer på baggrund af en kvalitativ og dybtgående borgerinddragende proces? 

Så kontakt Peter Gran Boesen eller Astrid Moth